Hvem bliver den første?
I Stjernebyen mødte Gagarin alle de andre berømte personligheder fra den allerførste tid: Sergej Korolev, som blandt meget andet havde konstrueret Vostok-rumkapslen, Gagarin skulle flyve i, og hvis eksistens blev holdt tophemmelig næsten til afslutningen af den kolde krig; Gherman Titov, som var lige ved at blive den første mand i rummet, men blev slået i sidste ende af Gagarin; og Aleksej Leonov, som senere blev den første, der foretog en rumvandring. I løbet af tiden i Stjernebyen lurede kosmonauterne på hinanden, og spurgte sig selv: Hvem bliver den første? Måske lige med undtagelse af Gagarin. Han optrådte altid så selvsikkert, at mange i dag mener, at han inderst inde hele tiden vidste, at han skulle blive den første.
Kampen stod det sidste lange stykke tid mellem Gagarin og Titov. Gagarin var varm, engageret og humoristisk, men gjorde tit fjollede og uovervejede ting, og var ikke bange for at sige sine foresatte imod. Titov var mere tillukket og reserveret, til gengæld gik han højt op i at følge sine ordrer til punkt og prikke, og stillede aldrig spørgsmål til sine overordnedes befalinger. Dertil kommer, at Gagarin var af en bondefamilie, mens Titovs far var skolelærer, og Titov var meget stolt af, og lagde aldrig skjul på, at han kom fra en intellektuel familie. Det passede naturligvis bedst ind i de socialistiske idealer, at det skulle være bondedrengen, der blev verdens første mand i rummet, men af et brev fra chefen for kosmonauttræningscentret, Nikolaj Kamanin, fremgår det, at Titov, efter Kamanins mening, har en stærkere karakter, og at det var vigtigt at gemme en stærkere kosmonaut til en efterfølgende 24-timers rumrejse. Den endelige beslutning involverede selvfølgelig også generalsekretær Nikita Krustjov, som også var af bondeslægt, og havde samme humor og charme som Gagarin.